Pårørende rådgivning

Jeg hedder Winnie, er mor til Sophie, og jeg er også at finde “på hylden” her i mit adhd liv dk

Siden Sophies diagnose tilbage i 2017 (da hun var 27 år) har hun og jeg arbejdet side om side for at hjælpe andre med ADHD. Hun som coach for de, der har fået diagnosen, og jeg primært som rådgiver for pårørende.

Alle årene som pårørende har givet mig en uvurderlig indsigt. Bl.a. en stor indsigt i, hvordan mit sprog og min reaktion på hendes adfærd har haft en kæmpe betydning for udfaldet af dagen. Jeg har samtidigt brugt rigtig meget tid og energi på at lære, hvilken form for kommunikation der fungerer bedst, når man fx. lever med en humørsvingende turbulent “hvirvelvind” af en teenager.

Sophie boede hjemme indtil hun blev 19 år – så jeg ved præcis, hvordan det er at leve med et menneske med en (ubehandlet) ADHD… lad os bare sige turbulent og kaotisk – og til tider ulykkeligt og svært.

Nu hvor hun er blevet “rigtig voksen” (for det er man altså ikke som 19-årig :-)) og velmedicineret, er det en fornøjelse at arbejde sammen. Jeg skal dog stadig tænke på kommunikationen mellem os – og når den er ADHD-venlig, så går det super godt!

Hvad er så rådgivning?

Det er mest af alt en samtale mellem dig og en af os…Sophie eller Winnie. Vi tager udgangspunkt i de emner du måtte have brug for at få rådgivning eller vejledning i.

Det er vigtigt at understrege, at rådgivning på ingen måde er coaching, og omvendt!

  • Rådgivning
  • 45 minutter - telefonisk
    549 kr.
Hvor?

Oftest rådgiver vi over telefon. Online via Teams eller Zoom er også en mulighed.

Hvordan?

Når du booker din tid vil du blive bedt om, at skrive hvilke emner og/eller spørgsmål du ønsker vi skal tale om. Dernæst vil du modtage en bekræftelsesmail.

Har du valgt telefonrådgivning, vil vi ringe dig op på det aftalte tidspunkt. Hvis det er online, får du en invitation til Teams eller Zoom.

rådgivning for pårørende
Få det meste ud af tiden

Sørg meget gerne for, at have forberedt konkrete spørgsmål – således får du mest muligt ud af tiden. Det gør det også lettere for os, at rådgive dig.

Der betales på forhånd, enten via Dankort, Visa, Mastercard eller GooglePay.